top of page

Nyt, vigtigt tiltag i Yurimaguas

Børneklubben i Yurimaguas er virkelig en solstrålehistorie. Hver lørdag kommer der ca. 30 børn, så kontaktfladen i bydelen Independencia er stor. Og siden efteråret har der udover børneklubben også været fokus på at besøge familierne og hjemmene.

Til dette har Jorge fået hjælp af Ronal Rivas Carrera, der er luthersk præst i Tarapoto, en by, der ligger ca. tre timer fra Yurimaguas. Ronal kommer ca. en gang om måneden, og sammen med Coco besøger de hjemmene, taler med de voksne, dele Guds Ord med dem og beder for dem.


Fra januar har de også inviteret til bibelstudie for voksne i det hus, vi lejer i Independencia. Første gang kom der 5 voksne, som lyttede til Ronals undervisning. Anden gang kom der 10! Det er meget glædeligt, at de voksne også tager invitationen til sig og gerne vil komme og høre Guds Ord. Vi håber og beder til, at de må lære Jesus at kende som deres frelser og lære Gud at kende som deres kærlige Far.

Der er store perspektiver i dette. Det handler naturligvis om menneskers evige skæbne, men det handler også om livet her og nu. For en familie, der tager imod evangeliet, kan det betyde store forandringer både i forhold til trivslen i familien, økonomien og fremtidsperspektiverne for børnene.


Derfor er indsatsen i Yurimaguas netop rettet mod hele familien og hele mennesket. Evangeliet skaber forandring og fornyelse på mange måder.

 

コメント


Nyeste indlæg

bottom of page